Silkeborg Iværksættercenter Årsberetning 2008

Silkeborg Iværksættercenter har haft et godt år i 2008, hvilket bl.a. fremgik af en evaluering af udviklingsparker i Danmark lavet af Oxford Research på bestilling fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, der placerer SIC helt i top som et af de bedste udviklingsmiljøer til at skabe vækstiværksættere i Silkeborg.
2008 var året hvor den nye enstrengede erhvervsservice i regionen for alvor skulle implementeres.
Samtidig har året været præget af et stadigt tættere samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører i Silkeborg.
SilkeborgEgnens Erhvervsråd, Vækstforum Silkeborg og Kurby Silkeborg er blevet stadig mere integreret i huset i løbet af 2008, og vi har haft glæde af det tværfaglige samarbejde, som forventes at kulminere med dannelsen af erhvervSilkeborg i 2009.
Vi har ydet iværksættervejledning og rådgivninger ved professionelle eksterne rådgivere 259 gange i 2008 fordelt på 179 personer. Iværksættervejledningen har herudover vejledt i en lang række telefoniske henvendelser.
82 personer – fordelt på 2 aftenkurser á 8 aftner – og 2 specialkurser á 5 aftner – har gjort brug af vores tilbud om iværksætterkurser. Den faldende ledighed har med al tydelighed flyttet interessen fra dagkurserne mod aftenkurserne; hvor aftenkurserne var fyldt op, var det ikke muligt at oprette dagkurser i
2008. Vi ved erfaringsmæssigt, at omkring 2/3 af aftenkursisterne etablerer virksomhed under eller umiddelbart efter kursusdeltagelsen, og at yderligere nogle opstarter egen virksomhed 1-2 år efter.
Silkeborg Iværksættercenter er medlem af foreningen Danske Udviklingsparker i kraft af, at vi driver egen udviklingspark for iværksættere inden for handel og service, hvor der har været fuldt udlejet i 2008 til 9 iværksættervirksomheder. Desuden driver vi nu på fjerde år i Silkeborg Industri- og Håndværkerhus
(SIH), hvor stort set alle 4000 m2 i 2008 har været udlejet til 10 fremstillingsvirksomheder.
Silkeborg april 2009
Hans Bjørnholt
direktør
1
Indholdsfortegnelse
1. Iværksætteri 1
1.1 Iværksætterrådgivning 1
1.2 Iværksætterkurser 2
1.3 Silkeborg Iværksættercenter Udviklingspark 3
1.4 Silkeborg Industri- og Håndværkerhus (SIH) 4
1.5 Øvrige Iværksætteraktiviteter 4
2. Visioner for 2009 6

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *