Accelerace skal administrere ny midtjysk iværksætter fond

Vækstfonden

En ny iværksætterfond på 100 mio. kr. er på vej til Midtjylland i 2012. Accelerace vandt i en udbudsrunde opgaven med at administrere fonden, som de også har givet kontant tilsagn til

Der er tale om en ny iværksætterfond, som er stiftet af Region Midtjylland med EU-strukturfondsmidler. iværksætterfonden skal sammen med private investorer finansiere innovative virksomheder med vækstpotentiale. Det skal styrke adgangen til kapital for de mest lovende nye virksomheder i Midtjylland.

Forretningsudvikling til iværksættere
Accelerace Management A/S skal sammen med Nupark Innovation A/S administrere det nye iværksættertiltag. Som en del af pakken vil konsortiet tilbyde de bedste iværksættere at gennemføre et Accelerace-program med fokus på forretningsudvikling, som vil gøre dem klar til markedet.

Peter Torstensen, som er adm. direktør i forskerparken Symbion og en af hovedkræfterne bag Accelerace, er tilfreds med, at tilbuddet nu får ekstra fodfæste i Vestdanmark.

”Jeg glæder mig til vores nye samarbejde med Nupark i Holstebro, deres private investorer og Region Midtjylland, som gør det muligt at få det her op at stå. Målet er at skabe flere vækstvirksomheder, og med det nye partnerskab sikrer vi, at både værktøjerne og kapitalen er på plads,” siger han.

Går i luften til foråret
Af de 100 mio. kr. kommer 50 mio. fra Region Midtjylland og resten fra Færchfonden, Vald. Birn Holding A/S og investeringsselskabet Accelerace Invest K/S, som Vækstfonden har forpligtet 40 mio. kr. til. Inden iværksættermillionerne kan bringes i spil, skal de sidste aftaler på plads, og konsortiet forventer at være klar til at tage imod de første ansøgninger i løbet af foråret 2012.

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *