Dansk Iværksætterforening: Patentmodstand koster arbejdspladser og bremser væksten

Enhedslistens og Dansk Folkepartis modstand mod den fælles Europæiske Patentdomstol er uforståelig og påfører danske virksomheder massive omkostninger.

Direktør for Dansk Iværksætterforening, Jakob Engel-Schmidt:

”Udsigten til en folkeafstemning om det fælles Europæiske Patentdomstol er gift for danske iværksættere og vækstvirksomheder. I dag bruger danske virksomheder millioner af kroner på at sikre patenter hos hvert enkelt EU-land. En fælles indgang vil reducerer vækstomkostningerne betydeligt og sætte gang i eksporten og jobskabelsen”.

Dansk Iværksætterforening frygter, at en afstemning om patentdomstolen vil blive et spørgsmål om den generelle holdning til EU og ikke handle om patentsubstansen.

”Jeg har fuld forståelse for, at både Enhedslisten og Dansk Folkeparti generelt er skeptiske overfor EU. Spørgsmålet om fælles patenter handler dybest set om ens regler på de europæiske erhvervscykelstier og er udelukkende en fordel for de små medlemslande. Der findes simpelthen ingen gode økonomiske eller erhvervspolitiske argumenter imod”, siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter

”Et nej til fælles europæiske patenter efterlader danske iværksættere og virksomheder på perronen, mens væksttoget kører af sted. Resultatet vil blive et massivt væksttab og påvirke jobskabelsen yderst negativt. På langt sigt vil konsekvensen være, at flere iværksættere vælger at starte virksomheden udenfor landets grænser og dermed øge antallet af arbejdsløse danskere.
http://www.d-i-f.dk

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *