Iværksættermesse 2012 Køge

Iværksættermesse 2012 Køge

På Iværksættermessen, der finder sted d. 24. marts 2012 kl. 9-16 i Ravnsborghallerne, Ravnsborgvej 3 i Køge, kan du opleve udstillende virksomheder, talere og rådgivere samt netværke med mange andre iværksættere.

Iværksættermessens formål er at sætte ekstra fokus på udvikling af iværksættervirksomheder og er et udtryk for stor opbakning til iværksættervirksomheder fra en lang række virksomheder i Østsjælland.

Disse virksomheder tilbyder i fællesskab deres ekspertise overfor nye og etablerede virksomheder. Iværksættermessen er opstået efter en idé af Niels Buchholst, formand for Køge Jobs & Society forening, og direktør i Euromic. Messen er arrangeret i samarbejde mellem København Syd Erhvervscenter og Køge Jobs & Society Forening.

Arrangørerne er særligt taknemmelige overfor hovedsponsorerne af Iværksættermesse 2011 som medvirkede til at gøre projektet til en mulighed og en stor succes. Tak til Amino, Køge Erhvervsudviklingsråd, Køge Handelsskole, Væksthus Sjælland og Vækstfabrikkerne for økonomisk støtte, tilsagn om interessante indlæg med relevans for iværksættere og erhvervsdrivende samt uvurderlig assistance med at udbrede kendskabet til messen overfor de kunder, sponsorerne har kontakt til i forvejen.

Den samme taknemlighed skylder vi de erhvervsprofiler, som frivilligt stiller op som indlægsholdere med interessante foredrag om udvikling af virksomheder.

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *