Iværksættertesten

Iværksættertesten er en samling af test, som giver dig mulighed for at teste dig selv for at identificere styrker og svagheder.

Det får du …
•Tre separate test: personlighedstest, erfaringstest og teamtest.
•Din personlig iværksætterprofil i forhold til forskellige iværksættertyper.
•Overblik over dine faglige styrker og svagheder.
•Samlet profil på hele teamet, hvis I er flere, der vil starte virksomhed sammen.
Gå til Iværksættertesten Sådan fungerer personlighedstesten
Personlighedstesten er bygget op af 18 spørgsmål, hvor du skal vælge det svar, der bedst passer på dig. Resultatet er en personlighedsprofil, hvor du kan se hvor høj din score er på de 4 personlighedstyper Producenten, Administratoren, Entreprenøren og Integratoren. Du får også en forklaring af, hvad det betyder i forhold til at starte virksomhed.

Det tager ca. 10 minutter at gennemgå personlighedstesten.

Sådan fungerer Erfaringstesten
Erfaringstesten giver dig et overblik over dine styrker og svagheder rent fagligt. Gennem 22 spørgsmål kortlægger du din erfaring inden for forskellige områder, fx salg, kundekontakt og administration, samt forventninger til arbejdstid, økonomi mv.

Resultatet er en oversigt over dine stærke og svage sider, samt uafklarede områder. Alle områder gennemgås, og du får gode råd til, hvordan du kan forbedre dine svage og uafklarede områder.

Det tager ca. 10 minutter at gennemgå erfaringstesten.

Sådan fungerer Teamtesten
Teamtesten bygger på både personlighedstesten og erfaringstesten, så for at kunne tage teamtesten skal alle teammedlemmer altså have gennemgået disse først.

Du skal afsætte noget tid til at oprette deltagerne i teamtesten og udsende invitationer. Herefter kan I se en samlet oversigt over jeres kompetencer og personligheder, så I kan vurdere, hvor godt I supplerer hinanden. Desuden får I en række gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdsfordeling og definition af roller i virksomheden an.
Test her

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *