Min bogføring skal være i orden

Jeg er ved at starte et firma. Det vil sige, det er ikke kommet helt op på sporet endnu, men jeg har gjort mig nogle forberedelser i forhold til den kundekreds, som jeg gerne vil have. Lige for tiden går jeg dog og funderer lidt over, hvordan jeg skal forholde mig til den bogføring, som der jo skal foretages. Vil jeg være i stand til at kunne gøre det selv? Og findes der nogle hjælpemidler, så man kan komme ordentligt i gang med det? Hvor meget vil det tage af min tid?

 

 

Jeg vil gerne have, at mine regnskaber skal køre perfekt fra dag et. En af mine gamle veninder startede en lille butik, for nogle år siden og hun kom voldsomt bagud med blandt andet sit moms-regnskab, fordi hun ikke kunne overskue butikkens bogføring. Jeg tror, at jeg er en anelse mere regnskabskyndig end hun er, men man kan jo aldrig vide, om man kører sur i det hele.

 

Min mand har sagt, at han vil hjælpe mig med min bogføring. Men jeg ved, at han har travlt på sit arbejde, og det er blandt andet årsag til, at han af og til kommer meget sent hjem. Jeg har ikke lyst til at udsætte ham for, at skulle sidde og svede med oprullede ærmer sent om aftenen, for at styre mine regnskaber.

Bogføring – fordi jeg vil have tid til firmaet

 

Jeg ved jo fra andre, der har startet eget firma, at det sikkert ikke vælter ind med kunder fra dag et, men jeg skal jo netop også bruge tid på, at tage rundt, for at hyre kunder. Og så er jeg måske for træt til, at styre den bogføring, der uafvendeligt vil følge med i kølvandet.

 

Nej, der er nok ikke andet at gøre, end at hyre noget professionel hjælp, så den bogføring bare er i orden. Så skal jeg ikke tænke på andet end at samle fakturaer og bilag sammen, og så aflevere det til én, der så bare klarer resten.