Pas på med iværksætterkontoen

I disse dage overvejer mange med iværksætterambitioner, om de skal sætte penge ind på en iværksætterkonto inden deadline den 15. maj. Men de kommende iværksættere skal passe på. For hvad de færreste ved er, at indskud på en iværksætterkonto ikke er fuldt dækket af Indskydergarantifonden, hvis banken går nedenom og hjem. Der må være fejl i lovgivningen, mener rådgiver Carlo Chow fra Væksthus Hovedstadsregionen.

Inden den 15. maj 2011 kan lønmodtagere med drømmen om at have fod under eget bord indskyde op til 60 procent af deres nettolønindtægt på en iværksætterkonto. På den måde kan de spare op til på sigt at starte egen virksomhed eller købe sig ind i en.

 

Indskud på iværksætterkontoen giver et betragteligt skattefradrag, men Carlo Chow fra Væksthus Hovedstadsregionen opfordrer alligevel til, at man tænker sig om en ekstra gang. Indskud på iværksætterkontoen er nemlig kun sikret af den generelle dækning på 100.000 EUR (cirka 750.000 kr.), hvis banken krakker. Og det selv om andre skattebegunstigede indlånsformer som for eksempel kapitalpension, ratepension og etableringskonto har fuld dækning.


Mange med iværksætterambitioner

”Jeg har talt med mange, der overvejer at foretage et større indskud på en iværksætterkonto”, siger Carlo Chow, der til daglig rådgiver mindre virksomheder. ”Det er for eksempel personer, der er blevet fritstillet og har fået en god fratrædelsesordning eller lønmodtagere i gode job, som efterhånden har lyst til at bestemme selv. Opsparingen på iværksætterkontoen skal være med til at realisere deres iværksætterambition, og skattebesparelsen kan være med til at finansiere virksomhedsstarten, der i forvejen er svær at få penge til.”


Fejl i lovgivningen

Efter Carlo Chows mening må der være tale om en fejl i lovgivningen. Den såkaldte etableringskonto – en konto der mindre meget om iværksætterkontoen – er nemlig fuldt dækket af Indskydergarantifonden, mens iværksætterkontoen altså ikke er.

 

”Det savner ganske enkelt mening at to kontoformer, som er omfattet af samme lov og har samme formål, nemlig at opspare til etablering af egen virksomhed, skal behandles dækningsmæssigt forskelligt af Indskydergarantifonden.”

 

Carlo Chows råd er, at man spreder sin opsparing på flere banker:

 

”Hvert år kan man indsætte beløb på en ny iværksætterkonto. Da det typisk er store beløb, der bliver sat ind på en iværksætterkonto, kan det indskud sammenlagt med tidligere års iværksætterkonti, og det man har stående på almindeligt indlån så som løn – og budgetkonti, hurtigt overstige 750.000 kr.”

 

”Har man det dårligt med at have mere end 750.000 kr. stående i samme pengeinstitut, er det min anbefaling, at man etablerer dette års iværksætterkonto i et andet pengeinstitut, så der sker en risikospredning. Fristen for indskud for 2010 er den 15. maj 2011, så det er nu, at man skal i gang, hvis der skal findes et nyt pengeinstitut,” slutter han.   

 

Fakta om iværksætterkontoordningen:
Inden den 15. maj 2011 kan man indskyde 60 procent af sin nettolønindtægt på en iværksætterkonto og få fradrag i den personlige indkomst for 2010. Dog kan man altid indskyde 250.000 kr.. Beløbet kan senere frigives, når man etablerer virksomhed eller køber aktier eller anparter i en eksisterende virksomhed.

 

Med lov nr. 1343 af 19. december 2008 indførtes der i etableringskontoloven (nu etablerings- og iværksætterkontoloven) en ny opsparingsordning kaldet ”iværksætterkontoordningen”. Iværksætterkontoordningen er et supplement til den ældre etableringskontoordning med det formål at forbedre lønmodtageres adgang til at spare op til etablering af egen virksomhed.

 

Hvor etableringskontoen giver et ligningsmæssigt fradrag, giver iværksætterkontoen fuldt fradrag ved opgørelse af den personlige indkomst.  Derfor er det skattemæssigt mere fordelagtigt at foretage indskud på en iværksætterkonto.

 

Læs mere på Carlo Chows blog: http://www.carlochow.dk/

Categories:

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *