Silkeborg komunne udeler pebernødder og postkort

Silkeborg Kommune tager kreative midler i brug for at gøre borgere opmærksom på kommunens selvbetjeningsløsninger. I december måned gik fire medarbejdere fra Borgerservice på gaden for at uddele pebernødder og postkort med information om Digital Post.

2 Ikke mere end halvanden time gik der, før 800 go-cards var delt ud til borgere på gågaden en dag i midten af december. Go-cards, som mange nok vil kende fra cafeer, hvor de gratis postkort ofte er at finde. Go-cards’ene var dog ikke det eneste, de fire medarbejdere fra Silkeborg Borgerservice delte ud. De havde nemlig også pebernødder med, hvilket havde en god effekt.

”I første omgang var det nok pebernødderne, der fristede de forbipasserende, men vi iagttog, at mange også læste de vedlagte go-cards,” fortæller Sofie Martinussen, teamleder i Borgerservice, og fortsætter:

”På go-cardet var der information om, hvordan borgere kan anvende digital post. Da digital post er en løsning, der er relevant for mange borgere, valgte vi at gå på gaden for at synliggøre løsningen. Vi havde lyst til at prøve noget andet end at rykke en annonce i avisen eller radioen.” Samtidig erfarede de udsendte fra Borgerservice også, at rigtig mange borgere allerede havde en digital postkasse.

Det er dog ikke alle digitale selvbetjeningsløsninger, som kommunen vil markedsføre på denne måde. En række selvbetjeningsløsninger skal synliggøres på andre måder, hvor kommunikationen målrettes specifikt mod målgruppen, tilkendegiver Sofie Martinussen.

Silkeborg Kommune arbejder således på en række områder med at gøre opmærksom på den palette af selvbetjeningsløsninger, som kommunen tilbyder. ”Vi er i gang med at få udarbejdet go-cards indeholdende en vejledning til mange af vores selvbetjeningsløsninger og har i øjeblikket omkring 40 go-cards under udarbejdelse. Go-cards’ene skal bidrage til at vise borgeren, hvor enkelt det er at gøre det selv – og gøre det let at komme i gang med løsningen.”

Derudover har vi planer om løbende at sætte fokus på forskellige selvbetjeningsløsninger. Det kunne eksempelvis være flytning, hvor vi vil dekorere Borgerservice med flyttekasser, lægge go-cards med information om, hvordan man anmelder flytning digitalt hos ejendomsmæglere og i boligforeninger. Samtidig er vi ved at få nyindrettet Borgerservice og Jobcentret. Formålet hermed er også at sætte fokus på de digitale løsninger,” afslutter Sofie Martinussen.

For mere information om Silkeborg Kommunes initiativer kontakt teamleder i Borgerservice Sofie Martinussen, sofie.martinussen@silkeborg.dk.

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *